Forfatterarkiv: admin
Klimaforandringer
Mennesker afbrænder kul, olie, gas og træ for at få energi til at holde varmen, køle ned med, lave mad og tøj, flyve på ferie og meget, meget andet. Der udledes store mængder CO2 hver eneste dag og langt mere CO2, end planter og træer på Jorden kan nå at omdanne ved fotosyntesen. Læs mere
Klimaet
Klimaet er vejret målt over 30 år eller mere. Ordet klima betyder hældning. Det henviser til Jordens hældning mod Solen. Jorden drejer nemlig ikke lodret rundt om sig selv, men mere som en væltet snurretop. Solens stråler rammer derfor ikke lige meget alle steder. Det giver forskelligt klima. Læs mere
Det vilde vejr
Det vildeste vejr i nyere tid var december orkanen i 1999. Den ødelagde bygninger, væltede skove, skabte rekordhøj vandstand og 7 mennesker døde. Læs mere
Kulde og varme
Jordens temperatur er cirka 15 grader, men forskellige steder på Jorden er der forskellig temperatur. Solen er Jordens energikilde. Men også istider, kraftige havstrømme, vulkanudbrud og en kæmpe meteor, der ramte Jorden, har haft vigtig betydning for temperaturen på Jorden. Læs mere
Nedbør
Nedbør er et fælles ord for alle de former for vand der falder ned fra skyerne. Man kalder sne for al nedbørs moder. For kun med få undtagelser begynder al nedbør som sne, der falder ud af skyerne. Læs mere
Skyerne
Skyerne er en vigtig del af vandets kredsløb. Der dannes næsten ikke nyt vand på Jorden, så det er det samme vand, der hele tiden genbruges. Næsten al Jordens vanddamp findes i luften op til 15 kilometer over Jordens overflade. Det er her skyerne findes, og vejret foregår. Læs mere
Vinden
Mennesket har siden tidernes morgen fortalt historier om vinden. I hele verden har man troet på at det var guder som styrede vinden. I dag ved man vinden skabes af Solens opvarmning af Jordens overflade og Jordens egen rotation. Læs mere
Atmosfæren
Jordens atmosfære startede sin dannelse for omkring 4 milliarder år siden. Tyngdekraften og et stærkt magnetfelt gør at Jorden kan holdes fast på sin atmosfære. Atmosfæren er den luft, der kan omgive en planet. Læs mere
Landbrugsrobotter
Mennesket har altid arbejdet med at gøre landbruget mere effektivt. Traktoren har givet mulighed for at man kan nå meget mere på en arbejdstime. I dag giver robotterne også en mulighed for at der kan spares endnu mere tid. Læs mere
Sensorer og droner
I dag bruger landmænd sensorer til at se forskelle på planterne. Med den viden er det muligt at give planterne det de hver især har brug for. Det er bedre for miljøet og for økonomien i et enkelte landbrug. Læs mere
Planternes pleje
Når man dyrker planter, sker det tit at planterne bliver angrebet af svampe eller skadedyr eller der kommer ukrudt i marken. Landmændene skal derfor passe planterne, så man får det bedste udbytte. Det kaldes plantepleje eller planteværn. Læs mere
Gødning
Hvis hele verdens befolkning skal gå mætte i seng, er det nødvendigt at der kan dyrkes mest muligt på markerne. Da planterne hele forbruger næringsstofferne i jorden, skal der tilføjes nye. Det gør man med at tilføre enten kunstgødning eller husdyrgødning. Læs mere
Maskiner i stalden
Tidligere blev det meget hårde arbejde i stalden udført med håndkraft. I dag har maskinerne overtaget en stor del af arbejdet. Læs mere
Maskiner til marken
Det ældste kendte landbrugsredskab er ploven. Den har været i snart 12.000 år. Med en plov har man mulighed for at vende jorden effektivt og på den måde indarbejde planterester fra afgrøder og ukrudt. Læs mere
Mejetærskeren
En moderne mejetærsker er en stor og meget dyr maskine. Den er udviklet til at en person kan høste store områder på kort tid. Sætter man sig op i førerhuset, kan det virke uoverskueligt. Computeren styrer teknologien og hjælper derfor føreren til at udføre høsten bedst muligt. Læs mere
Traktoren
De traktorer man ser på marken i dag, er meget store maskiner. En moderne traktor er en computer på 4 store hjul med en stor motor. Den har en motor på op til 600 hestekræfter. Det giver en enorm trækkraft. Læs mere
Krebsdyrene
I fjordene lever forskellige krebsdyr. Man kender dem på at de har ti ben og et skjold der fungerer som et udvendigt skelet. Krebsdyrene er rovdyr og ådselsædere. Læs mere
Blåmuslinger og østers
To muslingearter er meget karakteristiske for de danske fjorde. Det er blåmuslingen og østers. I de senere år er der kommet en ny art til, nemlig stillehavsøsters. Læs mere
Dyrelivet på bunden
I og på selve bunden lever der en masse forskellige dyr. Sandbunden er fyldt med muslinger der orme der er gravet ned i selve bunden. Læs mere
Stenrev og havnemoler
Et stenrev er et område i havet hvor der er mange sten. I fjordene ligger stenene ofte lidt spredt. Læs mere
Ålegræsset
Ålegræsset er den eneste blomsterplanter der kan vokse i havet. Planterne vokser som store enge under havoverfladen. Læs mere
Opskyl på stranden
Når man går en tur langs stranden, er det altid spændende at se hvad havet har skyllet op. Læs mere
Planter på stranden
De danske strande er et barskt levested, der er vind, saltvand og sand. Men alligevel vokser der mange forskellige planter. Læs mere
Sten på Stranden
Alle Danmarks strande er fyldt med sten. De er spændene at kigge på og samle på, men der er meget viden om stenene. Læs mere
En fremtid med tang
Folk fra hele verden arbejder med at finde nye måder at bruge tang. Der findes stoffer fra tang i rigtig mange ting der bruges i hverdagen. Læs mere