Forfatterarkiv: admin
Klimaet i Arktis
I Diskobugten opleves klimaforandringerne dagligt. Bogen beskriver hvad der sker i Arktis når temperaturen stiger. Læs mere
Fiskene i Arktis
Der lever over 100 forskellige slags fisk i Diskobugten. Klimaforandringerne gør at der kommer andre slags fisk i Diskobugten, og nogle af de arktiske fisk vil måske forsvinde. Læs mere
Ringsælen
Ringsælen er den mest almindelige sæl i Grønland. Ringsælen er rigtig godt tilpasset livet i Arktis, derfor er der også forsket meget i dens biologi. Læs mere
Hvalforskning
I Diskobugten er der året rundt store flokke af hvaler. Derfor er Diskobugten et rigtig godt sted at forske i hvaler. Læs mere
Lyde i havet
I Arktis er havet om vinteren dækket af is. Under isen er der masser af lyde fra dyr. Læs mere
Grønlandshvalen
Grønlandshvalen kan blive mere end 200 år gammel. Den synger sange, og det bedste sted at høre dem er i Diskobugten. Grønlandshvalens biologi og tilpasning til livet i Arktis beskrives i bogen. Læs mere
De vigtige vandlopper
Vandlopperne i diskobugten udgår næring for rigtig mange dyr. Deres store betydning i fødekæderne og deres fantastiske livscyklus beskrives. Læs mere
Isen og isfjorden
Bogen samler information om isen på Grønland. Den gennemgår de forskellige istyper, som bl.a. havis og gletsjere. Isens betydning for livet i havet og dermed isens betydning for fødekæderne forklares. Læs mere
Kunsten og samfundet
Her laves en række nedslag i samtidskunsten i Grønland i dag, der har det koloniale og samfundet som omdrejningspunkt. Læs mere
Grafikken
Bogen tager fat på et centralt område i den grønlandske kunsthistorie. Grafikken trækker en linje tilbage til Aron fra Kangeq op til Aka Høegh, Arnannguaq Høegh og Anne-Birthe Hove samt Grafisk Værksted, i dag Grønlands Kunstskole. Læs mere
Kunsten i skole
Bogen tager afsæt i kunstner og forfatter Hans Lynge og bevæger sig gennem kunstuddannelser, kunstnersammenslutninger og udsmykninger i det offentlige rum. Læs mere
Landskabsmalerne
Bogen har skildringen og brugen af naturen i kunsten som omdrejningspunkt og ser på, hvordan landskabet udtrykkes og indlejres i både ældre kunst og i samtidskunsten. Læs mere
Figurer og perler
Her dykkes ned i figurtraditionen i den grønlandske kunsthistorie med udskæringer i ben, sten og tand samt dragter, og hvordan disse traditioner på forskellig vis bevæger sig ind i samtidskunsten i dag. Læs mere
Ekspeditionsmalerne
Her tages fat på den kunst, som fra midten af 1800-tallet kom udefra og skildrede Grønland. Bogen fører helt frem til i dag, hvor Grønland stadig skildres af udefrakommende kunstnere, men hvor også grønlandske kunstnere har været med på nutidige ekspeditioner. Læs mere
Da kunsten blev mærkelig
Her begynder bogen ved Aron fra Kangeq. Den omhandler også det skifte i kunsten, der skete i midten af 1800-tallet, hvor kunsten blev noget, der kunne hænge på væggen og trykkes i bøger. Man fik et nyt ord, eqqumiitsuliorneq, der betyder “noget mærkeligt tillavet. Læs mere
Kunsten før 1850
Bogen tager udgangspunkt i kunsten som udsmykning af ting og redskaber gennem 4.500 år fra Saqqaq-kulturen henover de forskellige mellemliggende kulturer bosat i Grønland op til de nulevende grønlænderes forfædre.
Bogen er udgivet i samarbejde med Nuuk Kunstmuseum og Grønlands Nationalmuseum & Arkiv. Læs mere
Klimaforandringer
Mennesker afbrænder kul, olie, gas og træ for at få energi til at holde varmen, køle ned med, lave mad og tøj, flyve på ferie og meget, meget andet. Der udledes store mængder CO2 hver eneste dag og langt mere CO2, end planter og træer på Jorden kan nå at omdanne ved fotosyntesen. Læs mere
Klimaet
Klimaet er vejret målt over 30 år eller mere. Ordet klima betyder hældning. Det henviser til Jordens hældning mod Solen. Jorden drejer nemlig ikke lodret rundt om sig selv, men mere som en væltet snurretop. Solens stråler rammer derfor ikke lige meget alle steder. Det giver forskelligt klima. Læs mere
Det vilde vejr
Det vildeste vejr i nyere tid var december orkanen i 1999. Den ødelagde bygninger, væltede skove, skabte rekordhøj vandstand og 7 mennesker døde. Læs mere
Kulde og varme
Jordens temperatur er cirka 15 grader, men forskellige steder på Jorden er der forskellig temperatur. Solen er Jordens energikilde. Men også istider, kraftige havstrømme, vulkanudbrud og en kæmpe meteor, der ramte Jorden, har haft vigtig betydning for temperaturen på Jorden. Læs mere
Nedbør
Nedbør er et fælles ord for alle de former for vand der falder ned fra skyerne. Man kalder sne for al nedbørs moder. For kun med få undtagelser begynder al nedbør som sne, der falder ud af skyerne. Læs mere
Skyerne
Skyerne er en vigtig del af vandets kredsløb. Der dannes næsten ikke nyt vand på Jorden, så det er det samme vand, der hele tiden genbruges. Næsten al Jordens vanddamp findes i luften op til 15 kilometer over Jordens overflade. Det er her skyerne findes, og vejret foregår. Læs mere
Vinden
Mennesket har siden tidernes morgen fortalt historier om vinden. I hele verden har man troet på at det var guder som styrede vinden. I dag ved man vinden skabes af Solens opvarmning af Jordens overflade og Jordens egen rotation. Læs mere
Atmosfæren
Jordens atmosfære startede sin dannelse for omkring 4 milliarder år siden. Tyngdekraften og et stærkt magnetfelt gør at Jorden kan holdes fast på sin atmosfære. Atmosfæren er den luft, der kan omgive en planet. Læs mere
Landbrugsrobotter
Mennesket har altid arbejdet med at gøre landbruget mere effektivt. Traktoren har givet mulighed for at man kan nå meget mere på en arbejdstime. I dag giver robotterne også en mulighed for at der kan spares endnu mere tid. Læs mere